Sjove strygemotiver
Igen har vi masser af festlige figurer i vores sortiment af emblemer, mærker, og motiver lige til at stryge på tøjet.
Trænger børnenes garderobe til en lille klat farve, er det nemt at pifte op med en lille giraf, zebra eller skildpadde.
Tasker, pennalhuse, gymnastikposer, forklæder og gardiner er andre oplagte emner for påstrygning af pynt, måske i form af et par af de nuttede "monstre" (se her til højre)!
Sommeren er desuden tiden for huller på bukseknæene efter leg i skolegården eller fald på rulleskøjterne, og her kan motiverne være buksernes redning! Stryg en lille babuschka-dukke over hullet, og bukserne kan bruges igen. (Til de ømme knæ anbefales plaster...).
Se et større udvalg hos din lokale forhandler af sytilbehør - og vær forberedt på, at det kan blive svært at vælge...