Rowan forår sommer 2011
Strik er en stor del af forårets og sommerens modetrend. Nøgleordet er det transparente indtryk, som kan findes i draperinger, lette blondemønstre og hæklede tekstiler. Den generelle trend viser, at vi bruger vores tid på at skabe flotte ting, som bliver værdsat, men som også er langtidsholdbare og funktionelle og lavet i materialer som hør, bomuld og hamp.
Til foråret lanceres 2 nye Rowan garnkvaliteter: Panama og Savannah. Panama består af 55% viskose, 33% bomuld og 12% hør. Savannah består af 94% bomuld og 6% silke. Panama fås i 12 farver, Savannah i 8 farver.
Rowan Magasin 49 byder på de tre temaer Homespun, Summer Essentials og Illusion. Mange designs er karakteriseret af lyse pasteller, men også natur og beige toner med indslag af komplementærfarver i rød, blå og grøn. Strukturerne domineres af hulmønstre og snoninger, og faconerne er afslappede og rummelige. Ud over Magasin 49 udgives til foråret 6 designhæfter. Amy Butler har designet til brochuren Rivercamp Knits i garnerne Belle Organic Aran og Belle Organic DK. Øvrige titler er Summer Baby, Panama Collection, Savannah Collection, Cotton Classics og Purelife Classics.
Se flere kollektioner, modeller, garner og farvekort på Rowans hjemmeside: www.knitrowan.com
Klik her for at finde forhandlere af Rowans garnsortiment.